fbpx

Dato: 25. september 2020

Kære Fyrværkeriforhandler


December nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at den travleste tid for jer fyrværkeriforhandlere er lige rundt om hjørnet. Alligevel vil vi lige præsentere dig for KRUDTFESTIVAL, som er en helt ny festival for alle os fyrværkerielskere. KRUDTFESTIVAL afholdes på Dyrskuepladsen i Roskilde fredag den 25. september 2020, hvor der afskydes 7 fyrværkerishows hvoraf 5 af dem er professionelle musikstyrede shows skudt af professionelle fyrværkere. Vi ved, at I har rigtig travlt for tiden, men alligevel tillader vi os, at spørge om lidt hjælp.


Vi vil høre om vi må sende dig et par plakater og nogle flyers, som vi meget gerne vil have, at du hænger op i dit salgssted. Som tak kvitterer vi med to fribilletter til KRUDTFESTIVAL 2020.
Har det interesse? Skriv en mail tilbage til partner@krudtfestival.dk, så sender vi plakater, flyers og billetter.


SMS-konkurrence
Har du lyst til at hjælpe os lidt mere? I så fald kan vi lave en SMS-konkurrence til dit salgssted, hvor vi udlodder to billetter til KRUDTFESTIVAL til en heldig vinder. Ønsker I at være med i kampagnen ”SMS-konkurrence” sender vi jer to plakater med instruktioner til dine kunder, som blot skal hænge synligt i dit salgstelt.

Der vil blive trukket én vinder á to fribilletter til KRUDTFESTIVAL ved hvert salgssted som er tilmeldt kampagnen ”SMS-konkurrence”. Vinderen trækkes den 31. december 2019 kl. 16.30, og vinderen får besked direkte på telefon, hvor vedkommende også modtager sine billetter. Alle vindere vil blive offentliggjort på vores FB-side & web.


Vi ser meget frem til at høre fra jer. Vi hos KRUDTFESTIVAL ønsker jer alle et fantastisk nytårssalg, og håber at I vil hjælpe med at sprede budskabet omkring KRUDTFESTIVAL.

Godt nytår!